PRM / PRESSEINVITATION: Kronprinsen besøger Skole OL i København

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Der er indmarch, olympisk ild og medaljer på spil. Skole OL på Østerbro Stadion låner flere af OL-traditionerne, når der den 8. maj er Skole OL for 2.000 elever fra en række københavnske 4. og 5. klasser.

    Pressen inviteres til at dække Skole OL den 8. maj på Østerbro Stadion, som får besøg af Kronprinsen.

    Program torsdag den 8. maj 2019:

    8.35: Pressen mødes og briefes foran tribunen på Østerbro Stadion
    8.55: Kronprinsen ankommer til Østerbro Stadion
    9.00: Indmarchen med klasserne begynder
    9.10: Åbning ved speaker
    9.15: Korte åbningstaler v. Kronprinsen og Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune
    9.20: Den olympiske ild tændes af en elev
    9.25: Nationalsang
    9.30: Opvarmning
    9.40: Kronprinsen skyder løbet (to kilometer) i gang.
    9.46: De første løbere kommer i mål
    10.00: Motionsløbet lukker
    10.10: Atletik- og parasportskonkurrencerne sættes i gang.
    10.10: Kronprinsen og andre inviterede gæster deltager i et mindre VIP-arrangement på plænen, hvorefter Kronprinsen går rundt og ser på nogle af konkurrencerne.

    Pressen får mulighed for at stille spørgsmål til Kronprinsen om Skole OL, kort før han forlader Østerbro Stadion. Det sker i en lille ‘presse pool’ forventeligt omkring kl. 10.40.

    Resten af dagen: Stævnet fortsætter

    Om Skole OL

    Skole OL er OL i børnehøjde med discipliner tilpasset målgruppen. Over 60.000 elever fra landets 4.-7. klasser dyster i atletik, bordtennis, bowling, bueskydning, (ergometer)roning, parasport orienteringsløb og svømning. Der afvikles 115 lokale Skole OL-stævner i 80 kommuner, og de bedste klasser kvalificerer sig til finalen, som afvikles i Aarhus den 18. til 21. juni.

    Skole OL hylder de olympiske værdier herunder fællesskab, venskab og fair play. Der er store ambitioner med Skole OL, som ikke mindst skal ses i lyset af folkeskolereformens krav om 45 minutters idræt og bevægelse om dagen.

    Skole OL er Danmarks officielle olympiske aktivitet for børn. Første Skole OL var i 2009. Se mere på www.skoleol.dk

    Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik Forbund med støtte fra andre involverede specialforbund står bag Skole OL 2019.

    TrygFonden og Nordea-fonden støtter Skole OL sammen med Aarhus Kommune.

    Tilmelding

    Pressetilmelding er nødvendig og skal ske senest den 6. maj kl. 12.00 til Jakob Draminsky, jdr@dif.dk, 28893678. Mødetid for pressen på dagen er kl. 8.35 ved tribunen på Østerbro Stadion.

    Kontakt:

    OL-presseansvarlig / Kommunikationsansvarlig Jakob Draminsky tlf.: 43262024 / 28893678 email: jdr@dif.dk skype: Jdraminsky@hotmail.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-kronprinsen-besoger-skole-ol-i-kobenhavn?releaseId=13573059