PRM / Invitation til pressen: H.K.H. Prinsesse Marie besøger Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter i Skive

    Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

    Tirsdag den 30. april klokken 10.00 – 15.30 – detaljeret program efter tilmelding

    Prinsessen vil tirsdag den 30. april besøge virksomheden Nordic Food Partners, der producerer økologiske ris til primært nordiske detailkæder. Virksomheden har påbegyndt et stort samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, hvor knækkede ris, der ellers vil blive kasseret under produktionen, bliver solgt i Wefood-butikkerne.

    I 2016 slog Folkekirkens Nødhjælp dørene op til den første Wefood-butik i Danmark. Wefood bekæmper madspild, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde rundt om i verden. H.K.H. Prinsesse Marie har i flere år engageret sig i kampen mod madspild, og som protektor for Folkekirkens Nødhjælp har Prinsessen ofte sat fokus på Wefood og deltog ligeledes ved åbningen af den første butik på Amagerbrogade i København.

    Herefter vil Prinsessen besøge Skive Kaserne. Folkekirkens Nødhjælp har i 12 år uddannet mineryddere fra hele verden på Skive Kaserne. Prinsesse Marie vil nu besøge det helt særlige uddannelsessted, og under besøget vil Prinsessen bl.a. få indblik i, hvilken viden og uddannelse mineryddere har brug for, og der planlægges en demonstration af arbejdet på kasernens øvelsesterræn.

    Journalister og fotografer er meget velkomne til at deltage i dele af programmet.

    Tilmelding er nødvendigt og skal ske til pressechef i Folkekirkens Nødhjælp, Charlotte Harder, chni@dca.dk, tlf: 50602080 – senest onsdag den 24. april kl. 12.00

    NB: Mere detaljeret program tilsendes efter tilmelding. Det er vigtigt, I derefter hurtigst muligt oplyser, hvilke dele af dagens arrangementer, I ønsker at deltage i. Det skyldes, at Folkekirkens Nødhjælp og Skive Kaserne tilbyder en let frokost og sørger for transport rundt på området.

    Kontakt:

    Pressechef/Head of media Charlotte Harder Nielsen tlf.: +45 5060 2080 email: chni@dca.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/invitation-til-pressen-hkh-prinsesse-marie-besoger-folkekirkens-nodhjaelps-aktiviteter-i-skive?releaseId=13572192