PRM / Krifa til Løkke: Vi bakker op om ansigtsløft til den danske model

    Pressemeddelelse fra Krifa

    Statsminister Lars Løkke Rasmussen postede onsdag aften et længere opslag på hans Facebook-profil om, hvorfor den danske model trænger til et ansigtsløft. Det har længe været et fokuspunkt i fagforeningen Krifa. Formand Søren Fibiger Olesen fortæller:

    “Den danske model er fundamentet for det gode arbejdsmarked, vi har i Danmark – og vi er helt enige med statsministeren i, at modellen har gjort det godt de sidste 120 år. Men arbejdsmarkedet er i rivende udvikling, og den nye virkelighed kalder på en opdateret version af den danske model.”

    Krifa har længe arbejdet for, at alle lønmodtagere skal have grundlæggende rettigheder som fx minimumsløn, arbejdsmarkedspension og barnets sygedag.

    Fagforeningen foreslår, at det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler og fastsætter et lønniveau, der ophøjes til lov.

    “En lovbestemt mindsteløn er et stærkt middel mod social dumping, og det har vi arbejdet for i mange år. Det glæder os derfor at høre, at landets statsminister tænker i disse baner. Også selvom han ikke møder opbakning fra de øvrige partier,” siger Søren Fibiger Olesen.

    Formanden tilføjer, at fagforeningen er klar til at drøfte løsningsforslag med de respektive ministerier og arbejdsmarkedets parter.

    Kontakt:

    Formand, Søren Fibiger Olesen: sfo@krifa.dk, tlf.: 25444008
    Presse, Mette Christiansen: mech@krifa.dk, tlf.: 51381898

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/krifa-til-lokke-vi-bakker-op-om-ansigtsloft-til-den-danske-model?releaseId=13571625