PRM / DSK opfordrer til politisk dialog om lukkeloven

    Pressemeddelelse fra DSK – De Samvirkende Købmænd

    I forlængelse af erhvervsminister Rasmus Jarlovs bebudelse af, at regeringen vil foreslå en afskaffelse af helligdagslovgivningen, udtaler adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd:

    “DSK er forundret over, at regeringen uden forudgående konsekvens-analyser og dialog med detailhandlen kommer med et sådant forslag. Det er regeringens valg. Men det forhindrer os ikke i at opfordre et flertal i Folketinget til at pålægge ministeren at indlede en dialog med erhvervene om, hvad fordele og ulemper vil være ved en hel eller – alternativt – delvis liberalisering af helligdagslovgivningen. Det er indiskutabelt, at helligdagslovgivningen har bremset koncentrationstendenserne i dansk detailhandel. Mange butiksansatte er glade for, at de med eksisterende lovgivning er sikret frihed juleaftensdag, 1. juledag og nytårsdag. På den anden side taler hensynet til at undgå madspild for en delvis liberalisering af helligdagslovgivningen.”

    Kontakt:

    Adm. direktør John Wagner tlf.: +45 2023 2616 email: jw@dsk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dsk-opfordrer-til-politisk-dialog-om-lukkeloven?releaseId=13566907