PRM / DSB Konflikt: Danskerne er bag medarbejderne

    Pressemeddelelse fra Dansk Jernbaneforbund

    Dansk Jernbaneforbund og DSB har gennem længere tid været voldsomt uenige om, hvilke vilkår der skal gælde, når DSB overgår fra statslig til privat overenskomst. Særligt arbejdstidsregler og medarbejderindflydelse har hidtil skilt parterne ad.

    Danskernes sympati er hos medarbejderne
    Voxmeter A/S har for Dansk Jernbaneforbund spurgt til danskernes sympati i den igangværende konflikt mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB. 54,2 % af danskerne sympatiserer med DSB’s medarbejdere i konflikten, mens kun er 12,5 %, erklærer deres sympati med DSB’s ledelse. 33,3 % ved ikke, hvor deres sympati ligger.

    Danskerne dumper DSB
    Danskerne har ikke meget fidus til DSB’s ledelses håndtering af konflikten. Kun 8,1 % af danskerne synes, at DSB’s ledelse har håndteret konflikten godt eller meget godt. Næsten 4 gange som mange – 36,9 % – synes, at ledelsen har håndteret konflikten “dårligt” eller “meget dårligt”. De resterende enten “ved ikke” eller synes DSB har håndteret konflikten “hverken godt eller dårligt”.

    FAKTA

    Voxmeter A/S har stillet 1.012 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år følgende spørgsmål:

    Q1: Der har i den seneste måned været en række arbejdsnedlæggelser blandt medarbejderne hos DSB. Årsagen er uenigheder om medarbejderindflydelse og arbejdstidsregler i DSB. Hvem har du størst sympati med i denne sag?

    Ledelsen i DSB – 126 (12,5%)
    Medarbejderne i DSB – 548 (54,2%)
    Ved ikke – 337 (33,3%)

    Total – 1.012 (100,0%)

    Q2: Hvordan vurderer du at ledelsen har håndteret konflikten?

    Meget godt – 15 (1,4%)
    Godt – 68 (6,7%)
    Hverken godt eller dårligt – 226 (22,4%)
    Dårligt – 266 (26,3%)
    Meget dårligt – 108 (10,6%)
    Ved ikke – 329 (32,5%)

    Total – 1.012 (100,0%)

    Svarene er indsamlet i perioden fra den 6. december til den 11. december

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dsb-konflikt-danskerne-er-bag-medarbejderne?releaseId=13565723