PRM / “Jeg er stor fan af pant!” siger Anders Hemer, som blev den 4. vinder af klimakonkurrencen, Det nationale Pantspil.

    Pressemeddelelse fra Dansk Retursystem

    Pant og genanvendelse ligger naturligt for Anders Hemer, som også sorterer sit affald i det daglige, når familien kører affald på genbrugsstationen. Nu kan Anders fremover aflevere pant på sin nye elcykel fra Velorbis, som var den 4. præmie i pantspillet.

    140 mio. er jo helt vildt!

    At de sidste 10% emballager, der mangler at komme tilbage i pantsystemet, udgør 140 mio. flasker og dåser, synes Anders lyder helt vildt. Dansk Retursystem står bag kampagnen, Det nationale Pantspil, som netop sætter fokus på de cirka 140 millioner flasker og dåser, som ikke bliver afleveret og genanvendt.

    Anders Hemer fik sig lidt af en overraskelse, da konfetti-kanonerne sendte glitrende regn ned over ham: “Jeg tror faktisk, at jeg skreg lidt. Det var en kæmpe overraskelse” fortæller Anders grinende. Han var cyklet til Netto i Stege for at pante, da han vandt. “Der bliver pantet for at få pengene retur, men også fordi det er dejligt, at der ikke ligger så mange dåser og flasker i naturen i Danmark, som der gør i mange andre lande”, siger Anders Hemer

    Hjemme hos familien på Møn er klima en del af bevidstheden i det daglige, og her bliver for eksempel plastikposer genanvendt, og maden opbevares i containere i stedet for i éngangsemballage, fortæller Anders. En elcykel, som den Anders netop har vundet, har længe været et ønske hos familien, da afstandene på landet kan være store. Sommerens varme har pustet til ønsket om at kunne cykle de lidt længere ture i stedet for at tage bilen. “Hvis vejret er godt, kan elcyklen godt erstatte bilen”, mener Anders.

    Det handler om klima og jordens ressourcer

    Der er kun én vinder og dermed også én præmie (en Renault Zoe i 6 mdr.) tilbage i Det nationale Pantspil, som kører ind til den 7. oktober. “Vi har kun haft gode oplevelser med at kåre vinderne af pantspillet” fortæller Anne-Mette Bundgaard Sørensen, Marketingchef i Dansk Retursystem, og hun fortsætter: “Nu har vi kun én vinder tilbage og det hele har været et fantastisk forløb, hvor vi hele vejen rundt har haft glade og positive vinderne. Vi kan mærke at fortællingen om de 140 mio. dåser og flasker der ikke kommer retur og bliver genanvendt, gør indtryk på folk.”

    Hos Dansk Retursystem går vi rigtig langt for at få hver og en pant retur. For det handler om meget mere end at få pengene tilbage. De 10 procent flasker og dåser, som mangler at komme retur, svarer til C02-udledningen fra en by på størrelse med Gudhjem, hvis flasker og dåser produceres helt fra bunden. Derfor er det vigtigt at få de sidste emballager med.

    Du kan se kampagnefilmen, som har Mathilde Passer i hovedrollen, her.

    FAKTA om kampagnen Det nationale Pantspil

    Kører fra 22. august til 7. oktober 2018.

    I kampagnefilmen medvirker Mathilde Passer og Jesper Ole Feit Andersen.

    Præmier

    En Renault Zoe el-bil i et halvt år

    En cykel fra Velorbis

    Et weekendophold på Ruths Hotel på Skagen for to personer

    Et års forbrug af veganske snacks fra Betterbox

    Fire billetter til Roskilde Festivals Clean Out Loud-camp

    Målet med kampagne

    At få de resterende 140 millioner flasker og dåser med i retursystemet. Det svarer til 10.200 tons råstoffer samt en årlig CO2-udledning for en by på størrelse med Gudhjem.

    Kontakt:

    Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jeg-er-stor-fan-af-pant-siger-anders-hemer-som-blev-den-4-vinder-af-klimakonkurrencen-det-nationale-pantspil?releaseId=13561207