PRM / Se kortet: Så attraktiv er din kommune at arbejde i

    Pressemeddelelse fra Mikonomi.dk

    En ny undersøgelse, foretaget af Mikonomi.dk, konkluderer, at Gentofte Kommune er den kommune, der er mest attraktiv at arbejde samt få job i. Derimod er Odsherred og Lolland Kommune de to mindst attraktive kommuner. Dette viser undersøgelsen, som kigger på månedsfortjeneste, pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren, antallet af jobs og nye firmaer, langtidsledighed samt borgernes pendlingsafstand til og fra arbejde for hver enkelt kommune i Danmark.

    Forskel på 24.000 kr. om måneden i løn

    En af de største faktorer, der gør, at Gentofte Kommune og de resterende kommuner fra Region Hovedstaden, ligger i toppen i denne undersøgelse skyldes den høje månedsfortjeneste. En indbygger i Gentofte Kommune har i gennemsnit en månedsfortjeneste på 58.411 kr. Derimod har en indbygger fra Lolland Kommune en gennemsnitlig fortjeneste på 34.233 kr. om måneden. Derved tjener en indbygger i Gentofte Kommune i gennemsnit 24.178 kr. mere end en indbygger fra Lolland Kommune hver eneste måned.

    Region Sjælland: Færre jobs og flere ledige

    Fælles for en del af kommunerne i Region Sjælland er, at de har færre jobs pr. indbygger end landsgennemsnittet. Som et resultat af dette har disse ligeså ofte flere langtidsledige end landsgennemsnittet.

    I gennemsnit har de danske kommuner jobs til 49,45% af deres indbyggere. Ligeså har kommunerne i gennemsnit 3,2 langtidsledige pr. tusinde indbygger. I Odsherred og Fanø Kommune, begge kommuner fra Region Sjælland, har de henholdsvis kun jobs til 36,78% og 35,35% af deres indbygger. Derudover har de to kommuner 5,53 og 4,70 langtidsledige pr. tusinde indbygger.

    Du kan læse mere om undersøgelsen og se, hvor attraktiv din kommune er at arbejde samt få job i her.

    Kontakt:

    Kommunikationsansvarlig Camilla Kruuse tlf.: +45 38 41 03 08 email: ck@mikonomi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/se-kortet-sa-attraktiv-er-din-kommune-at-arbejde-i?releaseId=13290034