PRM / Pirater trækker tusindvis af børn til Mors

    Pressemeddelelse fra Jesperhus

    Når de danske børnefamilier skal på ferie, skal der helst være aktiviteter for ungerne fra tidlig morgen til sengetid. Og det har man fundet ud af i Jesperhus på Mors, der er et af landets absolut mest populære feriemål for børnefamilier.

    – det handler om at lave kvalitet. Oplevelser hvor der er fokus på at være sammen, gøre noget sammen, have noget at tale om bagefter og ikke bare at køre på børneunderholdning men noget, der er sjovt for hele familien. Børnene opfatter jokes på én måde, mens forældrene forstår dem på en anden måde, og det kommer der magi ud af i fx piratshowet, siger Jonatan Gregersen.

    For børnefamilierne handler det om tid. Tid til at være sammen, men også at Jesperhus har tid til børnefamilierne. Det afspejles fx i piratshowene.

    – vi giver børnefamilierne mulighed for at samles om en fælles oplevelse, hvor man spiser og hvor piratshowet er en integreret del af oplevelse, og som i den grad involverer børnene. Showet har indbygget forskellige konkurrencer mellem de to hold, gæsterne opdeles i, der er konkurrence i gulerodsspisning for at hylde den sunde mad selv i en ferie og så er der god tid. Man behøver ikke skynde sig, og skuespillerne forlader ikke scenen før, at den sidste dreng eller pige har fået et foto med hjem, sammen med piraterne, siger underholdningschef Jonatan Gregersen.

    Ny produktion hvert år
    Det er ham, der har ansvaret for alle shows på Jesperhus og ham, der løbende udvikler de oplevelser, børnene får i Jesperhus. Og der produceres nyt hvert år.

    – vi skriver nye historier til både piratshowet, men også vores øvrige parkshows med blandt andre Jungledyret Hugo, Rita og så videre. Ligesom vi laver helt nye sange hvert år. Vi lægger blandt andet nogle af sangene ud på vores YouTube-kanal, og det giver enorm respons fra børnene, der kan alle sangene, når de kommer på ferie, påpeger Jonatan Gregersen.

    Og det er ikke småpenge, der hvert år investeres. Tallet ligger lige omkring en million kroner.

    Unge skuespillere søger fra hele landet
    Jesperhus er blevet et attraktivt sted for unge skuespiller-spirer. Derfor afholder man også professionelle castings for at finde de helt rigtige personer til parkens mange figurer og shows.

    – vi caster blandt omkring 30 udvalgte fra hele landet, og det er en god blanding af folk med skuespillererfaring eller -træning fra amatørteatrene rundt omkring i landet til folk, der har modtaget professionel undervisning og for det meste en blanding af de to ting, fortæller Jonatan Gregersen.

    Med et totalt fyldt Jesperhus Camping og 3.000 børn og voksne – og hertil udefrakommende gæster – i både Blomsterparken og på campingpladsen, er der travlt i disse uger.

    – skuespillerne starter med at lave morgengymnastik med ungerne efter, at Hugo har været ude at vække dem. Så står den ellers på flere forskellige parkshows dagen igennem for så at slutte med, at Hugo laver et godnatshow og sender ungerne i seng på campingpladsen hen på aftenen, fortæller Jonatan Gregersen.

    Piraterne er populære
    Når sæsonen er forbi har omkring 10% af de omkring 250.000 gæster, der hvert år besøger Jesperhus, overværet piratshowet.

    – med en score på 4.9 ud af 5 mulige fra vores gæster, skal vi hele tiden lægge os i selen for at levere i topniveau hele tiden. Der er ikke plads til en enkelt off-dag, siger Jonatan Gregersen.

    Jesperhus har cirka 300 ansatte i højsæsonen, hvoraf cirka 30 personer udgør showteamet, der står for al underholdning i Jesperhus.

    Læs mere om Jesperhus’s underholdningsunivers her:https://www.jesperhus.dk/aktiviteter/shows/

    Læs mere om Jesperhus her:
    https://www.jesperhus.dk

    Kontakt:

    Yderligere information:
    Underholdningschef Jonatan Gregersen, tlf. 5128 8945

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pirater-traekker-tusindvis-af-born-til-mors?releaseId=13243416