PRM / Ledelsesguru i ny bog: Ledelse er blevet til en stilling frem for et valg

    Pressemeddelelse fra Listen Louder

    Amerikaneren Simon Sinek’s foredrag Start med hvorfor er blevet set af flere end 40 millioner mennesker over hele verden. I Danmark er hans ledelsesfilosofi udbredt i hundredvis af organisationer, som i det seneste årti er begyndt at sætte stadigt mere fokus på deres formål (purpose).

    Den 29. juni udkommer så Simon Sinek’s opfølger Find dit hvorfor med forord af den danske foredragsholder Jonathan Løw.

    Find dit hvorfor handler om, hvordan man finder mening i livet for sig selv og ikke mindst for den organisation, man er en del af. Det er en praktisk orienteret bog om, hvorfor udvikling, forandringer og organisationer altid bør tage afsæt i, hvad vi tror på, og hvad vi brænder for.

    Simon Sinek og hans team har udført omfattende forskning på området i det seneste årti, og denne forskning kan bl.a. dokumentere, at mennesker og organisationer, som kender deres HVORFOR, opnår større og langvarig succes, større tillid og loyalitet blandt medarbejdere og brugere og er mere fremadtænkende og innovative end deres konkurrenter

    “Når vi arbejder hårdt på noget, vi tror på, er det passion. Når vi arbejder hårdt på noget, vi ikke tror på, bliver det til stress”, skriver Simon Sinek bl.a. i den nye bog.

    Ifølge både forfatteren og manden bag bogens forord, Jonathan Løw, er ét af de helt store problemer i dag, at ledelse er blevet til en stilling frem for et valg.

    “Når sygeplejersker uddanner sig til at drage omsorg for andre mennesker, men ender med at udføre maskinelle og administrative opgaver, så risikerer de at udvikle stress. Det handler ikke kun om, at de har for travlt, men om at de har for travlt med at skulle lave de forkerte ting grundet dårlig ledelse og mangel på forståelse for dette”, mener bogens bidragsyder Jonathan Løw.

    I bogen pointerer Simon Sinek gang på gang, at ledelse er et valg – ikke en stilling. Ifølge Sinek er mange blevet ledere, fordi de har præsteret på et højt niveau og derfor har avanceret internt i organisationen. Det er imidlertid ikke lig med, at de også bliver gode ledere. Nogle gange tværtimod.

    “Ledelse handler om at hjælpe andre. At gøre andre gode. En del denne opgave bstår i at få identificeret et klart hvorfor – både for organisationen og for den enkelte.

    Vi får ofte at vise, at vi skal gøre det, vi elsker at gøre. At vi skal brænde for noget. Det er alt sammen rigtigt, men fuldkommen umuligt, hvis vi ikke kender vores hvorfor og hjælper andre med at finde deres.”

    Find dit hvorfor udkommer den 29. juni 2018 på Forlaget Dafolo. Anmeldereksemplarer, interviews etc. kan aftales ved at skrive til nysgerrig@finddithvorfor.dk

    Kontakt:

    For interviews, anmeldereksemplarer etc. skriv venligst til nysgerrig@finddithvorfor.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ledelsesguru-i-ny-bog-ledelse-er-blevet-til-en-stilling-frem-for-et-valg?releaseId=13023213