PRM / Tørnæs: Vigtigt at opnå enighed om finansiel indsprøjtning til Verdensbanken. Vil resultere i massivt løft for en række udviklingslande

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger: “Verdensbanken spiller en enorm vigtig rolle for udviklingslandene og verdenssamfundets indsatser for at tackle irregulære migrationsudfordringer. De afsluttende forhandlinger om en aftale der indeholder en historisk kapitaludvidelse er på spil. Aftalen vil betyde, at en række udviklingslande kan få et massivt løft. Den vil styrke landenes udviklingspotentiale, jobskabelse og vækst, ikke mindst for kvinder – det har vi fra dansk side presset på for. Hvis vi lykkes er det en sejr for det multilaterale samarbejde. Og det er absolut nødvendigt at finde multilaterale løsninger på fælles globale udfordringer som klima og irregulær migration. Verden har brug for de internationale institutioner.”

    Udviklingsministeren vil som medlem af Gender Advisory Council og sit nylige medlemskab af Women Entrepreneurs Finance Initiative (WeFi) Leadership Group, der bl.a. også tæller Ivanka Trump, og i en række andre arrangementer samtidig presse på for en stærkere indsats fra Verdensbanken på ligestillingsområdet, bl.a. når det gælder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og kvinders økonomiske muligheder.

    Under Forårsmødet vil de afsluttende forhandlinger om aftalen, som indeholder en massiv kapitaludvidelse i Verdensbanken, være altoverskyggende. Institutioner som Verdensbanken er vitale for, at en række mellem- og lavindkomstlandes fortsat styrkes i deres udvikling, og adresserer årsagerne til irregulær migration. Den samlede kapitalpakke vil med en indsprøjtning på i alt 13 mia. dollars styrke indsatsen i bl.a. Afrika.

    Kontakt:

    Presserådgiver Marie Dørup Olesen tlf.: +4561979020 email: mardor@um.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tornaes-vigtigt-at-opna-enighed-om-finansiel-indsprojtning-til-verdensbanken-vil-resultere-i-massivt-loft-for-en-raekke-udviklingslande?releaseId=12687594