PRM / Ny formand for Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg

    Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

    Susanne Due Hansen ser frem til at arbejde med netop det område:

    “Jeg brænder, i lighed med de øvrige nye medlemmer, for at gøre en positiv forskel på social-og psykiatriområdet. Der er masser af positiv energi og engagement i udvalget og vi glæder os til komme i gang med det politiske arbejde”, siger Susanne Due Kristensen.

    Den nye formand sender samtidigt en opfordring til Christiansborg:

    “Vi skal have mere fokus på samtidig fysisk og psykisk sygdom. Det er helt uhørt i et velfærdssamfund som vores, at nogle borgere med psykisk sygdom har en levealder der er 15-20 år lavere end gennemsnittet. Psykiatrien er presset, og det er på tide, at Christiansborg kommer ind i kampen og bevilliger et permanent økonomisk løft af området. I social- og psykiatriudvalget er der bred enighed om, at en god begyndelse kan være, at en større del – helst alle- af satspuljemidlerne konverteres til permanente midler, så borgere med psykisk sygdom ikke oplever, at velfungerende indsatser pludselig ophører, fordi kassen er tom,” siger Susanne Due Kristensen.

    Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg består af ni medlemmer:

    Susanne Due Kristensen (A), formand

    Martin Schepelern (Å), næstformand

    Peter Westermann (F)

    Karsten Skawbo-Jensen (C)

    Hanne Andersen (A)

    Maria Gudme (A)

    Henrik Thorup (O)

    Niels Høiby (I)

    Marianne Frederik (Ø)

    Yderligere oplysninger:

    Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70 20 95 88

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12259171