PRM / Hvem skal have SEAS-NVE’s Ildsjælepris 2017?

    Pressemeddelelse fra SEAS-NVE

    Kender du en lokal ildsjæl, der fortjener 25.000 kroner til at drive sin forbilledlige indsats videre? Hvad gør indsatsen særlig? Og hvordan er ildsjælen med til at styrke fællesskabet i regionen?

    Disse spørgsmål stiller den andelsejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE sine 389.000 andelshavere på Sjælland og Øerne op til ansøgningsfristen for koncernens donationspulje den 10. september klokken 14.00.

    “Jeg vil gerne opfordre regionens borgere til at gøre deres stemme gældende og indstille deres kandidat til Ildsjæleprisen 2017”, siger administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand, der uddyber, at Ildsjæleprisen startede som et forsøg på at udvide SEAS-NVE’s donationsprogram i 2016:

    “Sidste års interesse for at indstille lokale ildsjæle til at modtage 25.000 kroner var overvældende. På bare tre uger beskrev hele 344 personer i detaljer, hvilket særlig indsats lige netop deres ildsjæl lagde for dagen. Det var en meget lærerig og inspirerende læsning at få indblik i. For hold da op, hvor foregår der mange gode indsatser i vores region”.

    Jesper Hjulmand forklarer, at det ligger SEAS-NVE meget på sinde at støtte op om den regionale udvikling: “Der ligger et enormt potentiale gemt i de mange fællesskaber rundt om i regionen. Derfor er jeg også utroligt glad for at kunne være med til at uddele en decideret Ildsjælepris i år”.

    Mødested for mænd løb med anerkendelsen i 2016

    Blandt sidste års mange gode indstillinger faldt valget på Mænds Mødesteder på Stevns, hvor Per B. Jensen, der er formand for Mænds Mødesteder Stevns, sagde ” Det er et enormt stort skulderklap til os, der bruger rigtig meget tid på Mænds Mødesteder Stevns. Hverdagen bliver lettere, og på daglig basis kan vi sende mænd hjem med smil på læben og solskin i lommen”.

    Hvem fortjener anerkendelsen?

    For at komme i betragtning til Ildsjæleprisen, skal den særlige indsats, som ildsjælen lægger for dagen, komme fællesskabet i region Sjælland til gode.

    Indstillinger skal foregå på www.seas-nve.dk/ildsjælepris, og der er deadline for at indstille en lokal ildsjæl til Ildsjæleprisen og de 25.000 kroner den 10. september 2017 klokken 14.00.

    Link:

    Jesper Hjulmand, Administrerende direktør i SEAS-NVE, overrakte 25.000 kroner til Mænds Mødesteder Stevns i 2016. Interessen for at indstille lokale ildsjæle var så stor, at SEAS-NVE i 2017 har valgt at lave en decideret Ildsjælepris.

    https://via.ritzau.dk/data/images/00403/b967b60b-5823-471a-a176-70071e1f74eb.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11277237

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **