Se videoen: Betjent sigtet for drab på sort teenager


    Sagen handler om den 37-årige, hvide betjent Jason Van Dyke, som i oktober 2014 affyrede 16 skud og dræbte den 17-årige Laquan McDonald. Arkivfoto


    I løbet af det seneste år har en række sager om hvide betjente, der skyder eller på anden måde dræber sorte mænd, fyldt amerikanske medier.

    Mange af sagerne ender uden retssag mod politifolkene, men tirsdag er en betjent i Chicago blevet sigtet for drab.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters er sigtelsen blevet fremskyndet i håb om at forhindre ny raceuro i at blusse op, hvilket ellers er sket adskillige gange i en række amerikanske byer – heriblandt Chicago.

    Sagen handler om den 37-årige, hvide betjent Jason Van Dyke, som i oktober 2014 affyrede 16 skud og dræbte den 17-årige Laquan McDonald.


    17-årige Laquan McDonald blev skudt og dræbt af en betjent i oktober 2014.

    Betjentene peger med deres pistoler på den 17-årige Laquan McDonald.

    Statsanklager i Chicago Anita Alvarez oplyser, at Jason Van Dyke selv henvendte sig til myndighederne tirsdag, hvorefter sigtelsen blev fremført.


    Den 37-årige hvide betjent Jason Van Dyke er sigtet for drab.

    – Det er min overbevisning, at den sigtedes handlinger – at skyde Laquan McDonald, da han ikke udgjorde en umiddelbar fare, og den efterfølgende skydning af Laquan McDonald, da han lå på jorden efter at være blevet ramt af skud – ikke kan retfærdiggøres, siger Anita Alvarez.


    He bliver den 17-årige Laquan McDonald ramt af skud.

    – Det var ikke korrekt brug af dødbringende magt udført af denne betjent, siger hun videre på et pressemøde ifølge CNN.

    En forsvarer for betjenten siger dog, at hans klient ikke har gjort noget forkert.

    Sagen ramler ind i en ophedet debat om hvide betjentes brug af voldsom magt over for især sorte mænd i USA.


    Den 17-årige Laquan McDonald blev dræbt på stedet.

    Tusindvis af mennesker har været på gaden adskillige gange i løbet af det seneste år for at vise deres harme over en stribe af sager, hvor hvide politimænd har dræbt ubevæbnede sorte.

    Demonstrationer har fundet sted i blandt andet New York, i regeringshovedstaden Washington og i storbyerne Chicago, Boston, Miami og St. Louis.

    Tidligere har storjuryer afvist at rejse tiltale mod flere betjente i sådanne sager. Eksempelvis i New York, hvor en betjent under en anholdelse tog halsgreb på en 43-årig sort mand. Det kostede den anholdte livet.

    Urolighederne tog for alvor fart i Ferguson, Missouri, da en storjury afviste at rejse sag mod en betjent, der tidligere skød og dræbte en ubevæbnet sort teenager.

    /ritzau/