Det er sandsynligt, at den italienske bro, der tirsdag er kollapset, ikke var særlig robust.
Sådan lyder det fra professor Per Goltermann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
– Det tyder på, at de har lagt mere vægt på, at den skulle se pæn ud, end at den skulle være robust, siger han.
35 mennesker er tirsdag omkommet, og mange andre alvorligt kvæstede, efter en firsporet motorvejsbro kollapsede i den norditalienske havneby, Genova.
Ifølge Per Goltermann, som har kigget på billeder af broen før og efter ulykken, kan broen være ekstra udfordret, når der ikke er mange kabler til at bære pylonerne.
– Det er en udfordret konstruktion, fordi der kun er fire kabler, som bærer. Hvis ét af dem ryger, så belaster det broen meget hårdt, siger han.
Skråstagsbroer, som den i Genova, har vi også nogle af i Danmark. Men fælles for dem er, at der ikke bare går ét kabel ned til hver side af pylonen. Der går mange kabler ned til hver side.
Og det gør broen mere robust, siger Per Goltermann.
– Det, vi ser på Øresundsbroen og på Farøbroerne, er, at vi har en hel bunke kabler. Det vil sige, at hvis der er et kabel, der går på en af broerne, så er det ikke et problem, fordi der er 10-20 kabler tilbage i hver side.
Da broen i den italienske havneby blev bygget i slutningen af 1960’erne, byggede man desuden mange broer meget hurtigt – og ikke altid særligt godt.
Derfor kræver broer fra den tid ofte ekstra vedligeholdelse, fordi der kan have været sjusk i udførslen, og Per Goltermann mener, at det også kan være en af forklaringerne bag brokollapset.
– Når en bro er 50 år gammel, begynder der at være nedbrydninger, som man skal ud og holde øje med og reparere. Det er ikke sikkert, de har fået gjort det omhyggeligt nok.
/ritzau/
