Danske politikere lider nederlag til russisk gasselskab

    Der er ikke længere noget, danske politikere alene kan gøre for at forhindre den russiske gasrørledning Nord Stream 2.

    Den erkendelse står klar på Christiansborg, efter at selskabet bag den planlagte rørledning har indgivet en ansøgning om at føre forbindelsen nord om Bornholm.

    Selskabet søgte i april sidste år om lov til at føre en rørledning syd om Bornholm. Men få måneder efter vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt at sige nej til den rørledning af sikkerhedspolitiske grunde.

    Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ser den nye ansøgning som et forsøg på at presse Danmark til at sige ja til den oprindelige ruteføring, der er billigere for selskabet.

    – Nord Stream 2 forsøger at lave et magtspil af værste skuffe, siger han.

    – De prøver at tegne det op til, at lige meget hvad vi gør, så kan I ikke slippe for det. Sådan et magtspil skal vi ikke lade os tryne af.

    De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er ligesom Aastrup kritisk over for Nord Stream 2. Men han er ikke overrasket over trækket fra det russiske selskab.

    – Det her betyder i praksis, at hvis Rusland vil, så kan de gennemføre deres projekt. Det bliver bare lidt mere kostbart, og ledningen bliver lidt længere. Men i sidste ende kan vi ikke forhindre dem i det, siger han.

    Nord for Bornholm er der ikke tale om dansk søterritorium, og derfor er det den internationale havretskonvention, der hersker. Og ifølge den er Danmark forpligtet til at give tilladelse.

    Kun hensyn til miljø eller skibstrafik er gyldige grunde til at afslå, oplyser Energistyrelsen til Ritzau.

    De danske politikere håber nu på, at EU vil tage sagen op og sørge for, at projektet ikke bliver til noget. For set med danske øjne handler det ikke bare om gasleverancer til 26 millioner europæiske hjem.

    – Det har dybe sikkerhedspolitiske konsekvenser for Ruslands muligheder for at opruste og fortsætte sin meget skadelige politik i Ukraine og Syrien, siger Lidegaard.

    Rusland annekterede i 2014 halvøen Krim fra Ukraine. Den danske regering støtter Ukraine i den konflikt, og det er derfor, at Ukraine så ofte nævnes i forbindelse med Nord Stream 2.

    – Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at hvis Rusland har alternativer til sine rørledninger gennem Ukraine, så vil de få en endnu større presmulighed. Altså simpelthen at stoppe for gassen, siger Michael Aastrup Jensen.

    /ritzau/