Efter en nat med kraftig regn og blæsevejr fortæller DMI nu, at Johanne ikke var en storm. Men der blev målt vindstød af orkan- og stormstyrke.
Det betyder, at Johanne alligevel kommer på DMI’s stormliste og dermed er den niende af sin slags i august siden 1891.
Flere steder blev der målt vindstød af storm- og orkanstyrke. Det kraftigste var i Limfjorden, hvor vindstødene nåede op på orkanstyrke med 34,4 meter i sekundet.
Nationalt var der særligt vindstød over 21 meter i sekundet. Det kræver flere vindstød over 24,5 meter i sekundet, før man kan kalde Johanne en storm.
Tidligere har vi været længere inde i august, før vi har set et kraftigt blæsevejr som dette. Senest var 20. august 1990.
Det er ellers ikke normalt, at der er voldsomt vejr om sommeren. Vi har en blæsevejrssæson, der hører mere til i vinterhalvåret, hvor temperaturforskellene mellem luftmasserne i syd og nord er større.
Ifølge seniorklimatolog hos DMI John Cappelen er det tilfældigt, hvornår sommerblæsevejret rammer.
– Det sker jo indimellem, og det er tilfældigt hvornår. Det er tilfældigheder, når atmosfæren indretter sig, så vi får et lavtryk, som giver augustblæsevejr. Ligesom det er tilfældigt, at vi har haft hedebølge og tørke i lang tid.
Hvorvidt vi vil se flere tilfælde i de kommende år, har John Cappelen svært ved at svare på.
– Med global opvarmning vil vi se flere usædvanlige vejrhændelser, men det er svært at sige, om Johanne er en del af den udvikling, siger han.
/ritzau/
