FCM Håndbold revancherer pokalnederlag mod Aarhus United

    Det blev en sikker sejr til favoritterne fra FCM Håndbold, da holdet fredag aften var på besøg hos Aarhus United i HTH Go Ligaen i håndbold.

    Storholdet fra Midtjylland vandt 25-19 efter en pauseføring på 10-6.

    Dermed fik FCM Håndbold revanche for nederlaget til Aarhus United 30. december.

    Ved den lejlighed vandt aarhusianerne knebent i bronzekampen i pokalturneringen.

    FCM Håndbolds Louise Burgaard blev topscorer i fredagens kamp med otte mål.

    FCM Håndbold indtager med sejren andenpladsen i HTH Go Ligaen med 20 point for 13 kampe.

    København Håndbold topper ligaen med 22 point.

    Aarhus United er nummer ti med syv point.

    /ritzau/