Erik, Jens Jørgen, Bente, Poul, Poul Erik, Jørgen, Dorthe, Hans, Peter, Jette.
Statistisk set kunne det være en liste over et partis kandidater ved det kommende kommunalvalg 21. november.
Det er nemlig mindre end hver tredje, nærmere bestemt 31,8 procent, af de opstillede kandidater, der er kvinder.
Det viser en opgørelse, som professor i statskundskab Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet har foretaget, efter at fristen for at stille op er udløbet.
Og selv om det måske ikke lyder af så meget, så er det faktisk den højeste andel kvindelige kandidater til et kommunalvalg nogensinde, oplyser han.
– Rekorden skal ses i lyset af, at kvinderne kommer fra et meget lavt udgangspunkt. I det lys er det måske ikke så overraskende, at det går en lille smule fremad for kvinderne, siger Ulrik Kjær.
Ved seneste kommunalvalg i 2013 var 30,8 procent af de opstillede kandidater kvinder.
– En af forklaringerne er, at opmærksomheden om kønssammensætningen kan ligge på et meget lille sted, forklarer Ulrik Kjær, der har forsket i emnet.
– Partierne vil faktisk gerne opstille kvindelige kandidater. Men der er så meget andet, de også gerne vil.
– De vil gerne have unge kandidater med. De vil gerne have kandidater med anden etnisk baggrund end dansk. Og de vil gerne have kandidater, der er privat ansat, for dem er der også få af.
– Og så vil de især gerne have nogle, der bor forskellige steder i de efterhånden store kommuner. Partierne ved også, at vælgerne normalt ikke går særlig meget op i køn. Så der er ikke nogen særlig stor grund til at sætte særligt fokus på det.
En del af forklaringen kan også være, at kvinderne har svært ved at finde tid til det kommunalpolitiske arbejde, vurderer Ulrik Kjær.
– Partierne fortæller, at det er sværere at tiltrække kvindelige kandidater. Vi ved ikke hvorfor. Men det kunne have noget at gøre med, at kommunalpolitik i modsætning til Folketinget er en fritidsbeskæftigelse.
– I et land som Danmark, hvor kvinderne er meget ude på arbejdsmarkedet, men samtidig trækker en pænt stor del af læsset derhjemme, kan det netop for kvinderne være sværere at finde 15-20 timer til at dyrke en kommunalpolitisk interesse, siger professoren.
Normalt bliver der valgt en lidt lavere andel af kvinder, end der stiller op. På den baggrund regner Ulrik Kjær med, at omkring 30 procent af de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer vil være kvinder. Det er cirka det samme som i dag.
Om det så er et problem, at færre kvinder end mænd stiller op til og bliver valgt til kommunalbestyrelserne, er et politisk spørgsmål, lyder det fra Ulrik Kjær.
/ritzau/
