Polen anklages for Stalin-klapjagt på Donald Tusk

    Polens præsident har meddelt, at han vil underskrive en lov, der pålægger at undersøge, om det tidligere regeringsparti Borgerplatformen (PO) med åbne øjne lod Rusland få for stor indflydelse på det polske samfund.

    Det liberale PO var ved magten fra 2007 til 2015.

    Partiet kalder det en Stalin-lov. At den har til formål at sætte dets leder og tidligere premierminister, Donald Tusk, ud af spillet inden efterårets valg i Polen.

    Hvis loven føres ud i livet, kan der være lagt op til et nyt hårdt opgør mellem Polens nationalistiske regering og EU.

    Loven pålægger et panel at undersøge, om PO gjorde sig for afhængig af russisk energi, og at Rusland derigennem fik en urimelig indflydelse på udviklingen i Polen.

    PO afviser kategorisk den påstand. At lovens egentlige mål er at nedbryde Tusks gode navn og rygte inden valget.

    Tusk var fra 2014 til 2019 formand for Det Europæiske Råd. Det som ofte kaldes EU-præsident.

    Præsident Andrzej Duda sagde mandag, at han vil underskrive loven, så den kan træde i kraft.

    Han vil bede landets forfatningsdomstol om at vurdere de indsigelser, der kommet mod loven. At den netop er i strid med Polens forfatning.

    – I et normalt demokratisk land så ville en person, der er præsident i det land, aldrig underskriver en sådan stalinistisk lov, lyder det fra PO’s parlamentariker Marcin Kierwinski.

    Hans parti omtaler loven som Lex Tusk. Altså en lov der er møntet på Tusk selv.

    /ritzau/Reuters