Flere danske boligejere ventes at komme i økonomiske problemer i år.
Stigende renter og inflation betyder nemlig, at yderligere tusindvis af danske boligejere kan forvente et underskud på deres budgetter.
Det skriver Nationalbanken i en analyse, som er offentliggjort torsdag.
Sammenlignet med 2021 ventes yderligere 36.000 boligejere i 2023 at have en indkomst, som ikke er høj nok til et “beskedent forbrug, betale deres faste omkostninger og samtidig leve op til deres gældsforpligtelser”.
2021 er det år med de senest tilgængelige tal. Her var omkring 85.000 boligejere i budgetunderskud.
Dermed forventes det samlede antal boligejere i underskud at stige til 121.000.
– Siden begyndelsen af 2022 er boligejerne blevet påvirket af markante stigninger i forbrugerpriser og renter, skriver Nationalbanken.
– Stigende renter rammer med forsinkelse på grund af rentefikseringer særligt på boligejernes realkreditlån, og det største rentegennemslag vil ramme boligejerne i løbet af 2023.
De fleste boligejere kan kompensere for et budgetunderskud i en periode med “likvide aktiver”, vurderes det – altså midler, som hurtigt kan omsættes.
Generelt ser interesseorganisationen Dansk Industris boligøkonom Sebastian Kaldahl de danske boligejere som økonomisk robuste.
Han påpeger, at der ikke er sket større stigninger i gæld på realkreditlån, som er ikke er betalt til tiden. Men for nogle boligejere kan der komme problemer.
– Boliglånet er som regel den sidste post i budgettet, som man ikke betaler, siger Kaldahl i en skriftlig kommentar.
– Det er dog ikke usandsynligt, at vi kommer ind i en periode, hvor skruen bliver strammet så meget for visse boligejere, at de må misligholde deres boliglån.
Fremskrivningen fra Nationalbanken er kommet i forbindelse med analysen Finansiel Stabilitet.
Den har fokus på den generelle stabilitet i det finansielle system. I den forbindelse noteres det, at bankerne ikke umiddelbart behøver at bekymre sig alt for meget om husholdningernes underskud.
– Ud af knap 1,1 million husholdninger med boliglån i Danmark udgør det en beskeden risiko for bankerne, skriver Nationalbanken.
De største banker vurderes generelt i analysen at have solid likviditet.
Problemer i udenlandske banker i 2023 – eksempelvis Credit Suisse og Silicon Valley Bank – viser dog, at det er vigtigt, at bankerne har fokus på sund risikostyring, mener Nationalbanken.
/ritzau/
