Motorcyklist i kritisk tilstand efter solouheld

    En motorcyklist befinder sig i kritisk tilstand efter et solouheld mellem Esbjerg og Kolding søndag aften.

    Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    Man formoder, at der er tale om en 27-årig polsk mand, som mistede herredømmet over sin motorcykel i et sving, hvorefter han ramte en stillestående campingvogn.

    Politiet søger vidner. Man vil gerne tale med to engelsktalende mænd i en sølvfarvet bil, som ankom til stedet kort efter ulykken.

    /ritzau/