Markant stigning i livstidsdomme kan skyldes bandedrab

    Markant flere er blevet idømt fængsel på livstid det seneste knap halvandet år end tidligere.

    Det viser en optælling, som Ekstra Bladet har foretaget.

    Ti livstidsdomme er faldet i en periode på 16 måneder - fra februar 2020 til den seneste i juli i år. Det er lige så mange, som der er blevet afsagt i de foregående ni år tilsammen, skriver avisen på baggrund af optællingen.

    For drab kan man i Danmark blive straffet med mellem fem års fængsel og livstid. Udgangspunktet i drabssager er 12 års fængsel.

    Men hvis drabet er begået som led i en bandekonflikt, kan straffen øges med indtil det dobbelte.

    Det skyldes paragraf 81 a i straffeloven - populært kaldet bandeparagraffen. Den trådte i kraft i juli 2014 som en del af en pakke, der skulle forebygge og bekæmpe rocker- og bandekriminalitet.

    Og netop drab begået i rocker- og bandemiljøet fylder i statistikken over livstidsdomme. Otte ud af de ti nylige livstidsfanger er ifølge Ekstra Bladet medlemmer af en rockerklub eller en bande.

    Derfor kan de flere livstidsdomme skyldes, at der er sket en forråelse i bandemiljøet, hvor grov vold og dødsvold anvendes.

    Det mener David Sausdal, der er kriminolog og forsker ved Center for Global Kriminologi ved Københavns Universitet.

    Han påpeger desuden, at der fra politisk side har været fokus på, at bandekriminelle skal straffes hårdere.

    - På den måde passer det ind i den stigende politiske 'tough on crime'-fortælling, man har set fremført på begge sider af den politiske midte i Danmark og i mange af vores nabolande.

    - Der er simpelthen en tendens i tiden til, at man politisk set foretrækker straf, og gerne hårdere straffe frem for andre mulige tiltag, siger han til Ekstra Bladet.

    Det er ikke kun rocker- og bandedrab, der kan skubbe strafniveauet op. Også hvis et drab er særligt bestialsk, hvis der begås mere end et drab, eller hvis gerningsmanden har slået ihjel tidligere, kan det udløse en dom på fængsel på livstid.

    Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf. Det er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet. Men i praksis er det langtfra alle livstidsfanger, der sidder i fængsel, til de dør.

    Tidligst efter 12 år kan man som livstidsfange søge om at blive prøveløsladt.

    Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner. Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises.

    En livstidsfange bliver i Danmark typisk sat på fri fod som prøveløsladt efter at have afsonet 16-17 års fængsel.

    /ritzau/