Nikolaj Jacobsen forlænger som håndboldlandstræner

    Det velfungerende ægteskab mellem Nikolaj Jacobsen og Dansk Håndbold Forbund kommer til at vare mindst fire år endnu.

    Tirsdag meddeler forbundet, at man sammen med håndboldtræneren er blevet enige om at aktivere en option i landstrænerens kontrakt, så den løber frem til sommeren 2025.

    Det er et år længere, end hans tidligere kontrakt.

    Fynboen har været dansk landstræner siden 2017, og han har ført holdet frem til VM-guld to gange – senest i januar i år.

    – Jeg er glad for og stolt over, at jeg har fået et år mere på kontrakten. Det giver både forbundet og mig selv en sikkerhed frem til og med VM på hjemmebane i 2025. En slutrunde, jeg selvfølgelig gerne vil være en del af, siger landstræneren.

    /ritzau/