Medie: Skade holder Rasmus Lauge ude af håndbold-VM

    Det danske herrelandshold i håndbold har lidt et stort slag, kort før det skal forsvare VM-titlen fra 2019.

    Ifølge TV2 Sport holder en skade nemlig Rasmus Lauge ude af turneringen.

    Den stærke playmaker måtte udgå af en Champions League-kamp onsdag aften, da han var i aktion for ungarske Veszprem.

    Mens hverken klubben, Lauge selv eller Dansk Håndbold Forbund (DHF) har meldt noget ud om omfanget, så mener TV2 Sport altså at vide, at skaden er så alvorlig, at Lauge ikke kan være med til VM i januar.

    /ritzau/