Dansk sparekrav tager modet fra Tjekkiet: Vi kan gå hjem

    Den urokkelige position, som Danmark og tre andre sparelande har indtaget under budgetforhandlinger i EU, tager modet fra Tjekkiets premierminister.

    Andrej Babis ser ingen grund til at fortsætte forhandlingerne på EU-topmødet fredag, hvis ikke sparelandene rykker sig fra deres position: Budgettet må maksimalt være 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

    – Hvis gruppen af de fire rige lande Sverige, Danmark, Holland og Østrig insisterer, så kan vi lige så godt tage hjem, skriver Babis på Twitter.

    I et kompromisudspil fra før topmødet har EU-præsident Charles Michel lagt op til, at budgettet skal være 1,074 procent.

    Der er en betydelig forskel mellem de to procentsatser, som Tjekkiets regeringschefer konstaterer:

    – De foreslår, at medlemslandene skal betale 75 milliarder euro mindre til budgettet, end der er foreslået, skriver Babis.

    75 milliarder euro, som er et estimat, svarer til 520 milliarder danske kroner.

    Tjekkiet er del af en meget stor gruppe af EU-lande, som ikke vil acceptere, at der bliver skåret i midlerne til samhørighed, der skaber udligning i unionen.

    Mange EU-lande vil desuden ikke acceptere, at sparelandene vil reducere landbrugsstøtten.

    Danmark, Østrig, Sverige og Holland vil generelt bruge markant færre penge, og disse færre penge skal i højere grad bruges til “moderne politikker”. Med det henviser de til migrationshåndtering, forskning, innovation og klima.

    EU-landenes stats- og regeringschefer er mødt op til forhandlingerne i Bruxelles med meget klare krav til både budgettets størrelse og indhold. Og ingen har endnu vist vilje til at slække på deres krav.

    Hele aftenen og natten til fredag har Michel holdt møder med stats- og regeringschefer en efter en. Men han har ikke fået indrømmelser.

    – Alle siger nej til alt, siger en embedsmænd tæt på EU-præsidenten.

    EU’s næste flerårige budgetperiode, MFF, som sætter et loft for, hvor mange penge EU må bruge de næste syv år, begynder 1. januar 2021.

    Selv hvis stats- og regeringscheferne på topmødet skulle blive enige, er det ikke sikkert, at man kan få det på plads til nytår, da der efterfølgende venter et længere arbejde med at få det godkendt.

    Europa-Parlamentet skal godkende budgettet ved en afstemning, og her er holdningen, at budgettet skal være 1,30 procent af bni – i omegnen af 300 milliarder euro mere, end hvad Danmark og sparelandene kræver.

    /ritzau/