Torsk, sild og rødspætter. Det er nogle af de mest populære fiskearter, når danskerne sætter fisk på menuen.
Men måske bliver der fremover ansjos, hestemakrel og tunge, der i større grad ender på spisebordet.
Det kan blive konsekvensen af den forskydning af fiskearters udbredelse, der for tiden finder sted i havene omkring os.
Forskere fra DTU Aqua har deltaget i en ny kortlægning af 19 fiskearters forekomster.
Resultatet er, at der er sket betydelige forskydninger fra syd mod nord de seneste 30 år.
Og hvis man fremskriver udviklingen, bliver det andre typer fisk end de nuværende, som ender i danske fiskeres garn.
– Vi kommer til at se flere arter, der er tilpasset til varmere vand, i farvandene omkring Danmark, siger professor Brian MacKenzie.
– Det er eksempelvis kulmule, der kan blive erhvervsmæssigt interessant. Her har vi har set en stigende forekomst i Nordsøen inden for de seneste 10-15 år.
– Men det kan også være ansjos og tunge, hvor vi venter en stigende forekomst de kommende årtier, siger han.
Ændringerne skyldes blandt andet, at temperaturen i verdenshavene er stigende.
– Fra slutningen af 1980’erne og frem til 2003-2004 er havtemperaturen steget cirka en grad.
– Der har ikke været en lignende stigning de seneste 120 år, siger Brian Mackenzie.
Den generelle tendens er, at arterne langsomt flytter sig fra syd mod nord.
Eksempelvis var kulmule tidligere kun forekommende i de sydlige farvande ved Biscayen og Irland. Nu er artens udbredelse udvidet ind i Nordsøen.
Til gengæld er eksempelvis torsken, der er en af Nordsøens karakteristiske arter, trukket mod køligere vande ud for den nordlige del af Norge, Island og Grønland.
Ændringerne kommer også til at få betydning for dansk fiskeri.
– Hvis temperaturen i havene fortsætter med at stige, skal danske fiskere overveje, hvad de vil.
– Skal de drage længere nordpå for at hente de klassiske arter, eller skal de indstille sig på at fange de nye arter, siger Brian MacKenzie.
Forskningen i arternes udbredelse er lavet af et internationalt hold af forskere under ledelse af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
Den nye viden skal blandt andet danne grundlag for, hvordan den fremtidige forvaltning af fiskeriet skal finde sted.
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecography.
/ritzau/
