For få arbejdstimer spænder ben for bryders OL-deltagelse

    Sidste år vandt Rajbek Bisultanov det første europamesterskab i brydning til Danmark i 93 år.

    Tidligere har han også vundet EM-guld og VM-sølv for U23-brydere med dannebrog siddende på brydertrikoten.

    Alligevel hænger bryderens drøm om at repræsentere Danmark ved sommerens OL i Tokyo i en tynd tråd.

    OL-reglerne foreskriver, at atleter skal have statsborgerskab i det land, som de ønsker at repræsentere.

    Og her kommer Rajbek Bisultanov i klemme. Han opfylder ikke kravene for at blive dansk statsborger, fordi han ikke har en permanent opholdstilladelse.

    Det skyldes, at han de seneste fire år i gennemsnit har arbejdet 27,5 timer om ugen, mens en permanent opholdstilladelse kræver en arbejdsuge på i gennemsnit 30 timer.

    – Det er ikke længere realistisk, at det (passet, red.) bliver klar til OL i Tokyo, siger Thor Hyllegaard Pedersen, der er sportschef i Danmarks Brydeforbund.

    Forbundet accepterer lovgivningen, men ærgrer sig alligevel over udfaldet.

    – Det er hamrende ærgerligt at se en ung bryder, der har integreret sig i vores samfund samtidigt med, at han satser benhårdt på sin idræt, ikke kommer til OL, siger sportschefen.

    Da Rajbek Bisultanov senest fik et afslag på permanent opholdstilladelse skyldtes det ifølge sportschefen, at han ikke havde en uddannelse.

    Den har han senere taget, men i mellemtiden er reglerne på området blevet ændret, fortæller Thor Hyllegaard Pedersen.

    – Hvis vi havde kunnet se ind i fremtiden, inden reglerne blev ændret, så skulle vi have givet ham et ufaglært arbejde i 2014 og ladet ham arbejde igennem indtil nu. Så havde han opfyldt sit timeantal og højest sandsynligt fået permanent opholdstilladelse i 2019, siger Thor Hyllegaard Pedersen.

    I bryderforbundet erkender man, at man kunne have gjort tingene anderledes og dermed sikret, at Rajbek Bisultanov opnåede de 30 timers arbejde om ugen.

    – Selvfølgelig kunne vi det. Vi kunne have ladet være med at udtage ham til at repræsentere Danmark ved VM, EM og træningslejre. Ladet ham blive hjemme og kun arbejde.

    – Men havde vi valgt den model, så havde han nok ikke lykkedes i den grad, som han gjorde ved EM i 2019, siger Thor Hyllegaard Pedersen.

    Også Danmarks Idrætsforbunds chef de mission, Søren Simonsen, understreger, at man respekterer dansk lovgivning. Alligevel ærgrer det ham og forbundet, at Rajbek Bisultanov formentlig ikke kan repræsentere Danmark i Japan.

    Hvorvidt Rajbek Bisultanov skulle have prioriteret anderledes og droppet nogle af træningsturene og mesterskaberne, vil Søren Simonsen ikke vurdere.

    – Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er noget, som brydeforbundet har kigget på og vurderet, siger han.

    Han håber, at man kan finde en bedre balance frem mod OL i 2024, så Rajbek Bisultanov kan repræsentere Danmark.

    – Enten må vi gøre noget anderledes i samarbejdet med brydeforbundet, så han kan ramme det her timeantal. Det er bare ærgerligt for Danmark, fordi det kan gå ud over hans præstationer ved mesterskaber.

    – Eller også kan det være, at vi skal indgå i en dialog om, at det at arbejde som professionel sportsmand kan godskrives som timer, der indgår i det samlede timeantal, som man skal være i job, siger Søren Simonsen.

    Hvis denne dialog skal indgås, vil det imidlertid kræve en holdningsændring fra Socialdemokratiet. I begyndelsen af januar fortalte partiets indfødsretsordfører, Rasmus Stoklund, til TV Midtvest, at han ikke mente, at reglerne skulle laves om.

    – Jeg kan sagtens forestille mig mange eksempler, hvor man synes, at lige netop her er det ærgerligt. Det har jeg al mulig sympati for.

    – Men hvis vi laver reglerne om, gælder det for alle, og så bliver det nemmere at få permanent ophold og statsborgerskab i Danmark, og det er vi ikke interesseret i, sagde han til tv-stationen.

    /ritzau/