Stats- og regeringscheferne i forsvarsalliancen Nato er onsdag nået til enighed om en revision af en forsvarsplan for de baltiske lande og Polen.
Tyrkiet havde blokeret en sådan beslutning med et ultimatum. Men de 29 lande er ikke desto mindre blevet enige, bekræfter alliancens generalsekretær efter et topmøde nord for London.
– Vi har i dag godkendt en revision af forsvarsplanen for Polen og de baltiske lande, siger Jens Stoltenberg på et pressemøde.
Generalsekretæren siger, at han har haft en god dialog med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Nordmanden vil ikke kommentere, hvad Erdogan sagde på dette bilaterale møde.
Det fremgår derfor ikke umiddelbart, hvad der har fået Erdogan til at trække i land.
Tyrkiet har ikke som sådan haft noget imod den nye forsvarsplan.
Men tyrkerne har været vrede over, at de øvrige Nato-lande ikke vil tilslutte sig, at man skal betegne den kurdiske gruppe YPG som en terrororganisation.
Det har Nato-landene helt afvist. Derfor besluttede Tyrkiet at blokere for en beslutning om forsvarsplanen.
Stoltenberg siger, at spørgsmålet om, hvad man skal kalde YPG, slet ikke blev diskuteret på selve topmødet på golfstedet The Grove ved Watford.
Kurderne var frontsoldater for de vestlige styrker i Syrien under kampe mod Islamisk Stat. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), slog tirsdag fast, at hun ikke kommer til at følge Tyrkiets krav.
Tyrkiet har også udfordret sammenholdet i alliancen ved at investere i russiske våben – nemlig forsvarssystemet S-400.
Som medlem af Nato køber man ikke våben hos fjenden. Jens Stoltenberg siger efter topmødet, at S-400 aldrig vil kunne integreres i Natos militære systemer.
USA har som konsekvens besluttet at holde Tyrkiet ude af et program for kampflyet F-35.
/ritzau/
