Bagagepersonale i Københavns Lufthavn indstiller arbejdet

    Nogle afgange fra Københavns Lufthavn risikerer onsdag at blive forsinket onsdag, da bagageportører fra selskabet Menzies har indstillet arbejdet.

    Det oplyser Københavns Lufthavn, der har fået at vide, at bagageportørerne er til møde. Københavns Lufthavn ved ikke, hvad mødet handler om.

    Menzies er et af flere selskaber i lufthavnen, der håndterer bagage. Omkring 10 luftfartsselskaber benytter Menzies. Flere af dem ikke afgange fra København dagligt, mens andre er blandt lufthavnens mere hyppige gæster. Såsom Norwegian.

    Klokken 13.45 er lufthavnen ikke blevet varslet om aflysninger af afgange, men blot er der bliver tale om forsinkelser.

    I september blev lufthavnen ramt af flere aflysninger, da personale i SAS Ground Handling nedlagde arbejdet.

    /ritzau/