Nye Borgerlige og Enhedslisten vil skære i gruppestøtte

    Det er få ting, som Nye Borgerlige og Enhedslisten er enige om.

    Men de to partier på hver sin politiske yderfløj mener begge, at man bør skære gruppestøtten, som er penge, partierne på Christiansborg får til at ansætte medarbejdere.

    Det kan eksempelvis være sekretærer, politiske konsulenter eller pressefolk, mens politikernes egen løn kommer fra en anden kasse.

    Debatten om gruppestøttens størrelse er foranlediget af et beslutningsforslag, hvor Nye Borgerlige foreslår at indføre en årlig besparelse på gruppestøtten på to procent.

    – Vi mener, at folkevalgte burde gå forrest. Vi står med en offentlig sektor, hvor politikere har bedt folk løbe lidt hurtigere og gøre tingene lidt bedre og lidt mere effektivt, siger Lars Boje Mathiesen fra Folketingets talerstol.

    Partiet foreslår en besparelse på to procent, fordi det svarer til omprioriteringsbidraget på blandt andet uddannelses-, kultur- og sundhedsområdet. Her har man hvert år siden 2016 skullet spare to procent.

    – Man skal gøre tingene smartere og mere effektivt, men hvorfor gælder det ikke for os politikere, siger Lars Boje Mathiesen.

    Enhedslistens Rosa Lund erklærer sig fra Folketingets talerstol enig i, at man kan spare på gruppestøttemidlerne.

    – Det er første gang, at vi er enige med Nye Borgerlige. Vi kan bakke op om forslaget, siger Rosa Lund.

    – Det er rigtigt, at den offentlige sektor har været udsat for toprocentsbesparelser, men jeg er ikke enig i, at det har skabt effektiviseringer. Men jeg synes, at der vil være noget rimeligt over, at vi også lagde den besparelse over på os selv, siger hun.

    Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakker også op om beslutningsforslaget.

    Venstre og Socialdemokratiet, der som de største partier i Folketinget modtager mest gruppestøtte, mener, at gruppestøtten er nødvendig for at understøtte det parlamentariske arbejde.

    – Arbejdsbyrden vokser. De mange politiske partier, der er kommet, ønsker jo hele tiden at sætte politiske ting på dagsordnen.

    – Der skal være mulighed for, at man kan gøre det som parti, men der skal også være mulighed for, at andre partier har gode muligheder og rammer for at løfte det arbejde, siger Venstres Karsten Lauritzen.

    /ritzau/