En del kandidater til EU-Kommissionen er blevet jagtet af spørgsmål om deres økonomiske forhold under høringer i EU-Parlamentet. Men det er Estlands kandidat helt fri for.
Til gengæld forfølges Kadri Simson af et andet problem. Sit hjemlands tvivlsomme historik på klimaområdet.
Estland var et af fire lande, som under et topmøde i juni blokerede EU’s største klimamål om CO2-neutralitet i 2050. Desuden er esterne glade for skiferolie.
Men midt under høringen i Europa-Parlamentet går Estlands premierminister, Jüri Ratas, på Twitter og kommer sin kandidat til undsætning.
– Jeg er glad for at kunne meddele, at Estlands regering i dag enstemmigt har besluttet at støtte målet om klimaneutralitet i 2050, skriver Ratas.
Tilsyneladende som den eneste i lokalet er Simson ikke klar over, at Estland nu støtter 2050-målet.
– Tak for at bringe gode nyheder. Jeg sidder her uden internetforbindelse. Det er jo svaret på et tidligere spørgsmål, siger hun lettet.
Kandidaten bliver spurgt, om hun personligt støtter målet om, at der skal være balance mellem udledning og optag af CO2 midt i dette århundrede.
Kadri Simson tøver med svaret. Hun lægger vægt på, at hun ikke længere var minister, da klimamålet blev blokeret af Estland i juni.
Hun søger i sine svar at finde en balance mellem de klimaambitiøse og dem, som frygter, at den grønne omstilling bliver for dyr.
– Det bekymrer mange medlemmer af Europa-Parlamentet. Det med at omkostninger ved omstillingen måske bliver for høj. Det er vigtigt, at den bliver retfærdig, siger hun.
Hun undviger også at svare konkret på en del spørgsmål. Et af dem fra den danske socialdemokrat Niels Fuglsang, som ikke kan få et klart svar på, om Simson vil arbejde for at øge målet for andelen af vedvarende energi i 2030.
Den danske parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) vil vide, om esteren, der er fra samme partifamilie i EU, vil bane vej for øget elektrificering og hjælpe til at få øget andelen af vedvarende energi.
Han ønsker kapacitet til flere vindmøller i Nordsøen.
Kadri Simson svarer senere:
– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at presse medlemsstaterne i den rigtige retning. Jeg vil arbejde med dem hver især, så vi når vores mål.
Priserne på havvind er faldet betydeligt de seneste år, påpeger elselskabet Vattenfalls danske direktør og chef for havvind, Michael Simmelsgaard.
– I dag kan det bedre betale sig at investere i havmøller end i et kulkraftværk. Vi har brug for, at de gode vindområder i blandt Nordsøen og Østersøen, hvor vindpotentialet er enormt, forbindes til de europæiske forbrugere, siger han.
/ritzau/
