Regeringens støttepartier vil sikre flere lærere og bedre forberedelsestid ved at tilføre folkeskolen en milliard kroner til det næste skoleår. Men kun hvis Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening bliver enige om en ny aftale for lærernes arbejdstid.
Det fremgår af en kronik, som gruppeformændene for Enhedslisten, Radikale Venstre og Enhedslisten har skrevet til Politiken. Pengene skal findes i finansloven for 2020, der forhandles i efteråret.
– Det er utroligt vigtigt for os, at der bliver rettet op på det ulykkelige forløb med indgrebet i lærernes overenskomst i 2013, så der kan ansættes flere lærere og lærerne kan få genoprettet deres arbejdsvilkår.
– Derfor siger vi, at midlerne skal være betinget af, at der kommer en aftale, siger gruppeformand for Enhedslisten, Jakob Sølvhøj.
I 2013 blev lærerne ved lov tvunget til massive ændringer i deres arbejdstid for at muliggøre den efterfølgende folkeskolereform. Lovindgrebet blev videreført ved seneste overenskomstaftale.
Her blev samarbejdet “Ny Start” dog også igangsat. Det skal udmøntes i en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Det er den aftale, støttepartierne vil betinge den ekstra milliard af.
– Man finansierede en stor del af den tidligere folkeskolereform med lærernes undervisningstid.
– Derfor siger vi, at vi gerne vil sprøjte nogle penge ind, hvis de når en aftale. Det skal lægge pres på parterne, specielt kommunerne. Min erfaring siger mig, at hvis man får stillet en stor pose penge i udsigt for at løse en opgave, så skal man nok få den løst, siger gruppeformand for SF Jacob Mark.
Hvis ikke parterne når en aftale, vil støttepartierne altså ikke tilføre milliarden til et løft af folkeskolen. Det ser hverken Jakob Sølvhøj eller Jacob Mark noget problem i.
– Hvis man ikke får en aftale, så vil det være en katastrofe for folkeskolen. For så vil lærerne igen få dårligere tid til forberedelse og undervisningen bliver dårligere. Så jeg er sikker på, at man når en aftale, siger Jacob Mark, mens Jakob Sølvhøj siger:
– Vi har ønsket at øremærke pengene til at løse problemerne med lærernes arbejdsvilkår, så det er helt bevidst.
Partierne vil ikke blande sig i, hvordan aftalen kommer til at se ud og dermed blande sig i overenskomstforhandlingerne.
– Jeg mener ikke, at det er et brud på aftalemodellen. For vi vil ikke blande os i indholdet, siger Jacob Mark.
Han ser heller ikke noget problem i, at kommunerne altså skal lægge et budget uden at vide, om der kommer en ekstra milliard.
– Kommunerne skal planlægge efter det, de kender. Når vi frem til denne her løsning, jamen så vil man skulle ændre arbejdsgangene ude lokalt og dermed også økonomien.
Hos Danmarks Lærerforening mener man, at pengene er en vigtig mulighed for at sikre bedre kvalitet i undervisningen.
Der er også opbakning til modellen, hvor pengene betinges af en aftale mellem KL og Danmarks Lærerforening.
– Støttepartierne har helt ret i, at de holdbare løsninger kommer i regi af dette samarbejde. Derfor er det ekstra glædeligt, at de også ser nødvendigheden i, at ressourcerne skal forbedres, og nu fremlægger et konkret krav, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
