Socialdemokratiet forhandler lørdag med de tre andre partier i rød blok – De Radikale, Enhedslisten og SF.
De Radikale har noget andre ønsker end de tre øvrige partier på det økonomiske område, og det har skabt gnidninger i regeringsforhandlingerne.
Onsdag aften valgte De Radikale at udeblive fra et fælles forhandlingsmøde. Her fremlagde de tre andre partier en fælles forståelse om, at Danmark skal have som mål at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.
De Radikale mente, at det var i strid med interne aftaler at melde noget ud om delaftaler, inden der var aftalt finansiering, og en samlet aftale lå klar.
Her er nogle af uenighederne om økonomien:
* De Radikale vil øge det økonomiske råderum, og beskæftigelsen skal ligeledes stige. Det skal ske via økonomiske reformer.
De Radikale vil for eksempel sænke beløbsgrænsen for, hvad en borger uden for EU skal tjene for at kunne arbejde i Danmark fra 427.000 kroner til 325.000 kroner om året. Det skal tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.
Både Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF er imod at sætte beløbsgrænsen ned.
* De Radikale har talt for at sænke skatten på arbejde og hæve pensionsalderen yderligere, i forhold til hvad der er aftalt i øjeblikket. Også disse to ting er de øvrige partier i rød blok imod.
De Radikale havde dog hverken ønsket om lavere topskat eller højere pensionsalder med i partiets 2030-plan, som blev fremlagt få dage før folketingsvalget 5. juni.
Socialdemokratiet vil blandt andet have højere skat på store formueindkomster og afskaffe topskatterabatten for kapitalindkomst.
SF ønsker blandt andet højere skat på aktieindkomst til topskatteydere og stop for rabat til rige virksomhedsarvinger.
Enhedslisten vil have en millionærskat og en stærkere regulering af finanssektoren.
* Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, satte i april hårdt mod hårdt i et interview med Berlingske.
Hun krævede i grove træk, at en rød regering skal gøre sig fri af De Radikales ønsker på det økonomiske område.
Det skete ikke under regeringsdannelsen i 2011, da Helle Thorning-Schmidt (S) blev statsminister for en S-R-SF-regering.
– Skal der være en ny regering med vores mandater i ryggen, skal det være en regering, der sætter en ny retning, hvor man gør op med en asocial økonomisk politik, der øger uligheden og skærer i velfærden. Det er ufravigeligt, sagde Pernille Skipper til Berlingske.
/ritzau/
