En britisk undersøgelse, der er offentliggjort i denne uge, afviser, at der skulle være sammenhæng mellem vold i computerspil og voldelig adfærd blandt unge gamere.
Det kommer ikke som nogen overraskelse for Anne Mette Thorhauge, der foruden at være formand for Medierådet for Børn og Unge er medieforsker ved Københavns Universitet.
– Både hvad angår vold i computerspil og for den sags skyld også muligheden for at blive afhængig af dem, har vi ikke nogen entydig forskning, der antyder, at det skulle være et problem, siger hun.
Det betyder bare ikke, at man som forældre ikke behøver forholde sig til, hvad ens børn laver foran skærmen.
Ifølge foreløbige resultater fra et studie, som Anne Mette Thorhauge er i gang med, findes der nemlig også en mobbekultur inden for gaming.
– Når det gælder konkurrencepræget e-sport, kommer gemytterne i kog på samme måde, som de gør til fodboldtræning, hvor der også bliver råbt højt i kampens hede.
– Der skal selvfølgelig skal være plads til standardkævl, men det er vigtigt at få rammesat det at tale ordentligt til hinanden.
– Det er det, vi har fodboldtrænere og gårdvagter til. Og som forælder kan man snakke med sit barn om, hvordan man taler med sine holdkammerater, med modstanderne, og for eksempel også, hvordan man taler om piger i nogle af de her drengemiljøer, siger hun.
Hun henviser til, at det danske e-sportshold North har sat en kampagne i gang, hvor man vil dårlig opførsel til livs.
– Det kan bruges som afsæt til en snak om, hvad der er acceptabelt at sige til hinanden, når man spiller, siger Anne Mette Thorhauge.
Hun mener også, at forældre bør interessere sig for de forretningsmodeller, der ligger til grund for de spil, som børnene spiller.
– Det er vigtigt at snakke om de mekanismer, som spilproducenterne bruger for at hive flere penge ud af brugerne, præcis som man også lærer sit barn at forholde sig til, hvorfor slikket altid står henne ved kassen i supermarkedet, siger hun.
Det er ifølge formanden en klassisk lommepengeproblematik, hvor der også skal være et vist rum til, at børn skal have lov til at bruge penge på noget, der umiddelbart kan virke fjollet.
– Men der foregår også ting som eksempelvis skinbetting, hvor digitale objekter bruges til pengespil, og der er vi jo helt ude i noget, der kan lede børn og unge over i problematisk adfærd som eksempelvis gambling, siger hun.
Skinbetting går ud på, at man kan spille eller købe sig til særlige våben eller andet tilbehør til sin spilfigur.
Disse digitale objekter kan for nogles vedkommende sælges for rigtige penge og kan derfor bruges som indsatser i væddemål eller kasinospil, som ifølge dansk lov er forbudt for personer under 18 år.
Men hvis skinbetting-hjemmesiderne befinder sig i udlandet og ikke direkte henvender sig til danskere, er det ofte vanskeligt at komme efter dem.
/ritzau/
