Immigrationspolitik kan igen lukke statsapparatet i USA

    Inden fredag skal de to partier i USA’s kongres nå til enighed, hvis dele af landets statsapparat skal undgå på ny at lukke ned.

    Særlig hvad angår immigrationspolitik har de to partier svært ved at blive enige, og søndag kollapsede forhandlingerne.

    Det konfliktfyldte og kompromisløse politiske miljø kan meget vel fortsatte de næste små to år, inden der igen skal være præsidentvalg, vurderer chefredaktør på netmediet Kongressen Anders Agner Pedersen.

    – Man skal ikke forvente nogen som helst tværpolitiske samarbejde, før præsidentvalget er overstået i november 2020. Stemningen er så forpestet mellem partierne, siger han.

    Ifølge nyhedsbureauet AP er der to elementer i forhandlingerne, der får dem til at sande til.

    Den republikanske præsident Donald Trump vil have 5,7 milliarder dollar til en mur eller en barriere langs grænsen til Mexico. Det nægter demokraterne.

    – Man kan ikke tage en nedlukning af bordet, og man kan ikke fjerne de 5,7 milliarder, siger Mick Mulvaney, der er fungerende stabschef i Det Hvide Hus, til tv-stationen NBC.

    Derudover har demokraterne ifølge AP også rejst sit eget krav. De vil have et loft over, hvor mange immigranter USA’s immigrations- og toldmyndigheder (ICE) kan tilbageholde.

    Republikanerne har svaret igen, at illegale immigranter, der har begået kriminalitet, ikke må tælle imod et sådan loft.

    Men ifølge Demokraterne skal loftet netop sikre, at ICE fokuserer sine kræfter og færre pladser på de illegale immigranter, der har begået kriminalitet, og i stedet undlader at tilbageholde illegale indvandrere, som har et arbejde og ikke begår kriminalitet.

    Ifølge Anders Agner Pedersen bliver immigrationspolitikken centralt for amerikansk politik på grund af præsidenten og præsidentvalget i 2020.

    – Demokraterne ved godt, at muren er Trumps vigtigste valgløfte, siger han.

    – Man ved derfor, at det ikke kun er en svækkelse af Trumps muligheder for genvalg, men også en styrkelse af hvem end den demokratiske kandidat bliver.

    /ritzau/