Endnu inden bølgen om FN’s migrationspagt har lagt sig, rejser den næste sig om tvillingeaftalen, FN’s pagt om flygtninge.
Den skal efter planen vedtages mandag i FN’s Generalforsamling, men nu melder Dansk Folkeparti fra.
Det skriver Jyllands-Posten.
Dansk Folkeparti frygter, at en dansk underskrift kan påvirke regeringens stramme kurs på flygtningeområdet, lyder det fra udlændingeordfører Martin Henriksen.
– Vi er blandt andet bekymret for, at man lægger op til, at der skal afholdes topmøder, hvor man skal deltage på ministerniveau og omfordele flygtninge. Det vil lægge et pres på de lande, der skriver under, siger han.
FN’s flygtningepagt udspringer i lighed med migrationspagten af det topmøde, som fandt sted i New York i 2016, da alle FN’s medlemslande blev enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter.
Migrantpagten blev vedtaget i juli med alle stemmer undtagen USA.
Amerikanerne var dog ikke ene om ikke at møde op i Marrakesh den 10.-11. december for at tilslutte sig pagten. Blandt andet Ungarn, Australien og Østrig blev også væk.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har forsvaret Danmarks tilslutning og betonet vigtigheden af internationalt samarbejde.
Flygtningepagten, som handler om flygtninge, har den 13. november været behandlet i FN-generalforsamlingens tredje udvalg. 176 lande stemte for.
USA stemte imod, mens alle EU-lande stemte for. Eritrea, Liberia og Libyen undlod at stemme. Den endelige afstemning finder sted mandag.
I lighed med migrantpagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende, men i modsætning til migrantpagten har der på flygtningeområdet været mere lovgivning at læne sig op ad, ikke mindst flygtningekonventionen.
Derfor anses den for at være mindre kontroversiel. Det afviser Martin Henriksen.
– Det er selvfølgelig en trøst, at den ikke er juridisk bindende, men den er stadig politisk bindende. Når man skriver under på noget, signalerer man, at man mener noget med det, siger Martin Henriksen.
Jyllands-Posten har ikke kunnet få en kommentar fra regeringen.
Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i august i et svar til DF sagt, at den aftaletekst, som man har forhandlet sig frem til, “ligger i høj grad på linje med Danmarks politik og indsats i relation til flygtninge”.
/ritzau/
