Væbnet røveri mod restaurant


Arkivfoto


HOLBÆK: Mandag morgen kl. 05.41 slog en rengøringsassistent alarm, efter to hætteklædte mænd havde skubbet hende ind i en restaurant på Strandmøllevej, netop som hun havde låst sig ind til stedet.

Hun blev truet med en kniv, medens en af røverne med en økse ødelagde et træskab for at stjæle kontanter, der blev opbevaret på stedet. Herefter flygtede begge røvere fra stedet til fods i ukendt retning.

Den 50-årige, kvindelige rengøringsassistent var uskadt og kunne give følgende beskrivelse af røverne:
A: Mand, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Brune/mørke hænder, Talte: Engelsk, Iført: Mørke bukser, sorte kondisko, mørk jakke i tyndt stof, sort balaclava, Bevæbning: Kniv.

B: Mand, 180-190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Brune/mørke hænder. Meget aggressiv og højtråbende, Talte: Engelsk, Iført: Mørke/sorte cowboybukser, mørke sko, lyseblå jakke, sort elefanthue, Bevæbning: Økse.

Politiet ledte med flere patruljer efter røverne, ligesom hundepatruljer har undersøgt området for eventuelle spor efter dem.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne personer, der har bemærket de to røvere i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.