35-årig voldtægtsforbryder efterlyses til afsoning


Foto: Politiet

Wasim Essam Hajress efterlyses til fuldbyrdelse af en idømt frihedsstraf og udvisning af Danmark for voldtægt.

Midt og Vestsjællands Politi efterlyser den 35 årige Wasim Essam Hajress, født i Libanon, uden fast bopæl, der den 6. september 2018, ved Retten i Roskilde, blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel – og udvisning af Danmark for bestandigt – for blandt andet voldtægt begået i Roskilde tidligere på året i forening med en 26-årig ligeledes dømt medgerningsmand.

Wasim Essam Hajress signaliseres som A; mand, 35 år, ca. 188 cm høj, brune øjne, sort kort hår på toppen af hovedet, tidligere kendt med sort fuldskæg, almindelig af bygning. Ingen oplysninger om aktuel beklædning.

Politiet har ingen formodninger om hvor den eftersøgte opholder sig.

Oplysninger om den efterlyste Wasim Essam Hajress gives til Midt og Vestsjællands Politi på telefon: 4635 1448 eller via nærmeste politi på telefon 114.