Overvejer du et forbrugslån? Her er de alternativer, du altid bør prøve af først!


Arkivfoto


Lad os være ærlige, forbrugslån er en ret dårlig idé, og du kommer hurtigt til at betale langt mere tilbage, end hvad du lånte i første omgang. Derfor bør du altid, for så vidt muligt, forsøge at undgå at optage forbrugslån, hvis du kan.

Denne artikel kigger på, hvilke alternativer du har til et forbrugslån, hvis du står i en situation, hvor du har akut brug for penge.

Kan du låne af dine forældre eller venner?
Et sted hvor renterne sjældent er ret høje, er hos dine forældre eller venner. Det kan godt være lidt pinligt at skulle spørge sine forældre om penge, men i langt de fleste tilfælde så er ens forældre altid mere end glade for at kunne hjælpe, hvilket i øvrigt typisk også gælder ens rigtig gode venner. Så længe du kan love at betale tilbage, så er et forældre-lån altid det bedste valg.

Har du snakket med banken?
For mange er et online forbrugslån det første valg, fordi man ikke har lyst til at forsvare sin privatøkonomi og stå til regnskab nede i banken. Faktum er dog, at bankernes renter er langt lavere end dem du finder hos diverse forbrugslånsudbydere på nettet, og derfor er det altid en god idé at starte i banken, også selvom de måske vælger, ikke at ville give dig et lån.

Kan du lave en afbetalingsordning?
I stedet for at betale kontant, kan du måske få en afbetalingsordning på plads, som, hvis du er heldig, er uden renter. Ved at få en afbetalingsordning slipper du for at optage lån, og du kan måske betale løbende i små bidder, som du har råd til hver måned.

Kan lånet udskydes?
Hvis du har akut brug for penge, så kan det være svært at vente, men hvis det ikke er akut, så bør du altid droppe dine planer om forbrugslån, og i stedet vente til du har råd. Kig på, hvor lang tid det vil tage dig at spare op til det beløb du mangler, og sæt så penge af hver måned, indtil du har nået beløbet.

Husk på, at du ikke får penge ved at låne penge, du udskyder bare dagen, hvor du skal betale tilbage og lægger samtidig ekstra omkostninger oveni.

Skal det virkelig være et forbrugslån?
Hvis der ikke er andre udveje, og du er nødsaget til at optage et forbrugslån, bør du i det mindste gøre det det sted, hvor det er billigst. Her skal du passe lidt på, hvis du f.eks. bruger en sammenligningstjeneste, da de også tjener penge på, at du optager forbrugslån.

Derfor er det nødvendigvis ikke altid de billigste lån de viser dig på deres oversigter, men måske i stedet dem de tjener flest penge på.

En forbrugslån-sammenligningside, som er 100% uvildig, og som giver dig et klar overblik er Forbrugerfinans.dk. Her kan du f.eks. bruge deres oversigt over forbrugslån, som giver dig en visuel fremstilling af dine lånemuligheder sammenholdt med hinanden, så du nemt kan se, hvor du låner penge billigst.