Knallertkører i flugtforsøg kylede styrthjelm mod patruljevogn


Arkivfoto


NÆSTVED: Under en almindelig patrulje lagde et par betjente natten til onsdag kl. 02.45 mærke til en knallertkører, som de godt ville tale lidt med. Det endte skidt for knallertkøreren.

I stedet for at stoppe forsøgte knallertkøreren at stikke af fra patruljevognen, men da det ikke lykkedes, tog han sin styrthjelm af og kylede den mod patruljevognen med det resultat, at han mistede balancen og væltede.

Herefter forsøgte han at stikke af til fods, men blev hurtigt løbet op af betjentene.

Det var en 19-årig mand fra Næstved, og der blev skrevet flere sigtelser bla. idet hans promille var for høj, han kørte rundt med et baseballbat, han var påvirket af hash og så kørte han jo også uden styrthjelm efter han havde kylet den efter patruljevognen.