95-årig kvinde død efter brand på plejehjem


ALINGÅBRO: En 95-årig kvinde er søndag død som følge af sine skader ved plejehjemsbranden i fredags. Ialt er tre nu døde efter den voldsomme brand.

I forbindelse med branden på plejecentret i Alingåbro fredag d. 3. august, blev en 95-årig kvinde indbragt til Skejby Hospital med alvorlige brandskader.

– Denne kvinde er søndag formiddag desværre afgået ved døden. De pårørende er underrettet, oplyser Stig Heidemann, vagtchef for Østjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

Politiet har for nuværende ikke yderligere da undersøgelserne omkring branden ikke er afsluttet.