Mand anholdt og sigtet for voldtægt mod 9-årig pige


Arkivfoto


Midt- og Vestjyllands Politi har fredag kl. 12.20 anholdt en 34-årig mand, mistænkt for voldtægt af en 9-årig pige.

Den foreløbige efterforskning peger på, at forbrydelsen skete onsdag den 13. juni mellem kl. 18.00 og 20.30.Pigen blev lokket ind i mandens bil i Vinderup nord for Holstebro, og kørt til et p.t. uidentificeret gerningssted.

Det er efterforskningen af denne sag, der torsdag og fredag førte til, at politiet var til stede ved Legind Sø på Mors. Af hensyn til den videre efterforskning kan politiet ikke oplyse yderligere, hverken om sagen i sin helhed eller om resultaterne af aktionen ved Legind Sø.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Herning lørdag kl. 12.00.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre af hensyn til pigen og den videre efterforskning.