Bilist kørte 177 km/t i en 80-zone


Arkivfoto


FJERRITSLEV: Onsdag eftermiddag kørte en patrulje ud til området omkring Bygholmvejlevej ved Vejlerne – målet var at foretage fartkontrol. Mens betjentene havde laseren fremme, blev i alt syv bilister målt for at køre for stærkt med forskellige hastigheder, der følgelig alle udløser bøder.

En af bilisterne blev målt til at køre hele 177 km/t på strækningen, hvor man må køre 80 km/t – en hastighedsoverskridelse, der betyder, at man står til en ubetinget frakendelse af førerretten og en særdeles alvorlig bøde.

Derudover var to af de bilisterne tidligere blevet frakendt førerretten.

Den ene af dem var endda før blevet målt på samme strækning, hvor han også var frakendt førerretten.Da bemeldte vejstrækning er kendt for høje hastigheder, så vil det nok ikke være sidste gang, at politiet kommer der, oplyser Nordjyllands Politi

Husk: Fart er farlig. Halvdelen af alle dødsulykker skyldes for høj hastighed. Læs mere hos Sikker Trafik. https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/hastighed