Ups: Mercedes konfiskeret fra mand uden kørekort


Arkivfoto


NYKØBING F: En 28-årig mand havde udstyret en Mercedes med stjålne nummerplader – men den gik ikke da en patrulje fik bilen bragt til standsning.

Natten til fredag standsede en politipatrulje en Mercedes, da den kom kørende ad Randersvej i Nykøbing F, standsningen skete omkring 01-tiden oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I bilen sad der en 28-årig mand fra Vordingborg, som ikke havde nogen førerret, viste det sig. Samtidig var nummerpladerne på bilen stjålne. Derfor blev den 28-årige sigtet for begge dele, og bilen blev konfiskeret.