Kvinde dræbt af bakkende lastbil


Arkivfoto


NØRRESUNDBY: Alvorligt færdselsuheld kostede mandag formiddag en kvinde livet, da hun blev ramt af en bakkende lastbil.

Mandag formiddag kl. 10.16 indgik der anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Smedien, Lindholmsvej i Nørresundby.

Ambulance, læge, patruljer og politiets indsatsleder blev sendt til stedet, hvor der var sket et sammenstød mellem en bakkende renovationsbil og en kvindelig fodgænger.

Den kvindelig fodgænger var blevet påkørt af lastbilen og ved påkørslen pådrog hun sig så alvorlige kvæstelser at hun afgik ved døden på stedet. Den afdøde er en 60-årig kvinde fra Nørresundby.

De nærmere omstændigheder bliver undersøgt af en bilinspektør og arbejdstilsynet er også underrettet i sagen, der er sket underretning af de pårørende til den dræbte kvinde.