Rockerborg ransaget: To anholdt og varetægtsfængslet


HOLBÆK: To personer blev lørdag anholdt ved Bandidos’ klubhus, og søndag blev de begge varetægtsfængslet i forbindelse med en voldssag.

Lørdag mødte en større politistyrke op ved Bandidos klubhus på Østersstræde, betjentene medbragte bla. hunde til stedet.

Politiet holder foreløbigt kortene tæt til kroppen, men afviser at voldssagen direkte er banderelateret. Hvad sagen præcist drejer sig om er søndag fortsat ukendt for offentligheden idet grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

De to anholdte blev søndag fremstillet i et grundlovsforhør, resultatet var at de begge blev varetægtsfængslet frem til d. 01. maj.