Mand anholdt: To geder halalslagtet i lejlighed


Arkivfoto

KAAS: Lørdag kl. 17.21 så et vidne en person der bar en ged ind i en lejlighed på Brogaardsgade i Kaas – det fandt vidnet meget mistænkeligt og ringede til politiet.

Nordjyllands politi sendte en patrulje til stedet og fik kontakt til beboeren på stedet og det viste sig at han kort forinden havde halalslagtet 2 geder i sin lejlighed. Gederne hang i et rum i lejligheden og var begge døde.

Beboeren i lejligheden, en fastboende 40 årig mand fra syrien, blev på stedet sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og bekendtgørelse vedr. slagtning og aflivning af dyr.

Fødevarestyrelsen ved Kredsdyrlægen er underrettet om sagen og dyrene beslaglægges til sagen mhp. nærmere undersøgelse.

– Gederne er blevet fjernet fra stedet og kørt til opbevaring i fryser og senere undersøgelse, oplyser Vagtchef for Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.