Stor redningsaktion sat i værk: Kvinde reddet op – ekstremt nedkølet

En ung kvinde måtte reddes op fra Fårup Sø ved Jelling, fordi hun på endnu uafklaret måde var faldet i søen. Ifølge TrekantBrand var hun gået i gennem isen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det skriver Newsbreak.dk

Kvinden havde ifølge avisen ligget i vandet i mindst 20 minutter, og hun var derfor stærkt afkølet, men i live. Ambulancen kørte hende til Kolding Sygehus.

– Det lykkedes dem at gå på isen med båden helt ud til hende. Isen var ikke stabil, men det gik, fortæller indsatsleder ved TrekantBrand Vejle, Kristian Müller til vafo.dk.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Anmeldelsen om, at kvinden lå i vandet, indløb klokken 13.28.