Seks-syv røvere slog til: Væbnet røveri mod pizzaria


Arkivfoto


ODENSE: Sent lørdag aften blev der begået et væbnet røveri mod Bellas Pizza & Grill på Åsumvej af ikke mindre end seks – syv røvere – alle iført malerdragter og sorte masker af plasticposer.

Mændene kom ind på spisestedet kl. 22.40, og truede her personalet med knive til at udlevere kassebeholdningen hvorefter de alle stak af til fods i ukendt retning.

Røverne har dog ikke været de kvikkeste i klassen, idet politiet under eftersøgningen fandt samtlige røveres maskering og malerdragterne smidt på et stisystem, tæt på pizzariaet.

Efterforskningen af røveriet er gjort nemmere med fundet af en lang række tekniske spor – herunder samtlige røveres beklædning hvilket betyder at Fyns Politi har en lang række tekniske spor at gå efter i den videre efterforskning.

Ifølge vidnerne er samtlige røvere arabere og somaliere, og mellem 165 til 175 cm høje.

Kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen.