Molotowcocktail kastet gennem stuevindue


Arkivfoto


SAKSKØBING: En fredelig aften med lidt TV-kiggeri blev brutalt afbrudt, da en molotovcocktail pludselig røg gennem et stuevindue, natten til fredag.

Natten til fredag ved 01-tiden fik to mænd på Nykøbingvej sig noget af en forskrækkelse, da der pludselig blev smidt en flaske med brændende væske gennem ruden til husets stue.

Det fredelige tv-kiggeri blev pludselig dramatisk for husets 34-årige mandlige beboer og dennes kammerat som dog reagerede hurtigt på den indkastede molotowcocktail, den nåede at få sat ild i et gulvtæppe i stuen, iden flammerne blev nedkæmpet.

Ilden blev slukket med et simpelt middel som der var masser af ved hånden, nemlig sne og rigeligt af det.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsker sagen som brandstiftelse, og herunder også om sagen er banderelateret.